Dag 1.

Efter en "velfortjent, rolig og stille nattesøvn"... (Haha) rolig og stille er vist ikke lige ordet vi kan bruge; det meste af natten hylede og wuffede nabolagets hunde i kor :( .

Da vi endelig fandt hotellet igår blev vi enige om, at nu måtte vi da have opbrugt vores uheld...HA hvor tog vi fejl :( , for da Dennis skulle i bad om morgenen, gik det ikke bedre end at det lykkedes ham at lukke for afløbet i bruseren og såååå stod den halv under vand...TAK skat. Men jeg var stædig og tænkte (jep jeg tænkte....dog kun med den ene halvdel af hjernen) at jeg da nemt kunne tag et bad, for vandet kunne da bare løbe ud i risten i gulvet. Men nej det lykkedes os (os?, red.) at fylde bruseren helt op til kanten og lave oversvømmelse i badeværelset....i det øjeblik var det meget pinligt at skulle hente rengøringsdamen for hjælp (og hun kunne selvfølgelig ikke forstå eller snakke engelsk) men hjælp, det fik vi, og efter et par minuter fik ejeren af hotellet repareret vores bruser.

                                                             (En mindre oversvømmelse)
Efter en udemærket morgenmad som bestod af omelet med søde solmodne tomater, kaffe og te, blev vi enige om at vi havde brug for en hyggedag....så derfor besluttede vi os for at tage til Bran og se Bran Castle og senere til Brasov for at ose lidt.

Bran viste sig at være noget af en uskøn turistby, fyldt med utallige små kiosker der alle solgte nøjagtigt de samme varer. Der var også en lille "gågade", med en række boder som solgte souvenirs.

Vejene var ret elendige. Allerede aftenen før, hvor vi kørte frem og tilbage mellem Bran og to nabobyer i det desperate håb om, mirakuløst, at spotte vores hotel, var det tydeligt at det rumænske folkefærd kører som død og helvede! (Kører man om aftenen i et rask tempo, og spotter et par forlygter i bakspejlet, går der lige nøjagtigt 5 sekunder før man har et hidsigt køretøj lige i røven!).

I Bran (og alle andre byer vi stødte på i Transylvanien) løber der ekstremt mange hunde rundt. Både Marie og jeg får det dårligt over at kigge på dem. Vi har lyst til at tage dem alle sammen med hjem til Danmark og fede dem godt og grundigt op. Vi har en teori om at det er "survival of the cutest" mht. disse hunde. Disse hunde lever på de godbider de kan tigge sig til på gaden.

Bran Castle viste sig at være et flot og velholdt slot. Jeg (Dennis) har være der før på interrail, men kunne overhovedet ikke genkende det bortset fra et par enkelte dele af slottet. Vi (Marie, red.) var ved at dø af antrengelse ved gåturen op til slottet, hvilket var lidt skidt eftersom at det var meningen at vi skulle op i bjergene og gå nogle lange ture!

Da vi kom op til slottet viste det sig at være pakket med fede turister, som hårdtarbejdende og totalt uinteresserede gik og tog billeder af alt hvad der lignede et eller andet som man burde tage et billede af. Vi fik mast os igennem massen af rødspættet hud og flæsk, og set hele slottet.

Efter en frokost i Bran, tog vi en tur til Brasov, den største by i Transylvanien, som ligger ca. 30 km væk. Det var helt rart at køre i dagtimerne, efter aftenens strabadser. Jeg var begyndt at vænne mig til kørestilen i landet, og selvom rumænerne kører meget agressivt, er de faktisk bedre end danskerne til at holde tilbage for hinanden. I Brasov var der tung trafik, og meget mystisk konstruerede rundkørsler, men det lykkedes os at finde ind til centrum og parkere bilen. (3 lei i timer, svarende til en femmer).

I Brasov fandt vi en meget fin gågade, med caféer placeret midt på vejen. Vi blev enige om at det egentlig var ret smart.

Vi var inde i en tøjforretning og ose lidt. Priserne var ikke markant billigere end Danmark. Vi købte ikke noget, selvom vi var fristet. På trods af ens fordomme virker de faktisk ret godt med, modemæssigt, i Rumænien.

Vi fandt et lille bageri, og købte hver en kage og kaffe/te. Det smagte ok, så heller ikke bedre :-)

I byen var der en sjov blanding af gamle fallerede bygninger, gamle velholdte bygninger og "moderne" bygninger.

Om aftenen spiste vi i Bran, med et par sultne hunde som tilskuere. Da vi kom hjem til hotellet, viste det sig at internettet ikke virkede. (Det skulle først komme op og køre igen mandag aften). Suk.

Vi glædede os til mandag morgen! Endelig skulle vi ud og vandre! :-)