Dag 2.

Mandag. Morgenmad: Æg. Skinke. Salami. Ost. Brød. Kaffe. Te.

Det var vigtigt at indtage masser af næring, for denne dag skulle vi vandre!

Oprindeligt var det planen at vi ville tage til Brasov, og køre med liften op på Tampa moutain, og vandre rundt deroppe. Men vores flinke hotelvært havde et godt tip: For enden af den sidegade vi boede på, ligger der en by kaldet Moeciu de Sus. Derfra går der vandrestier op på toppen af Mount Bucegi (2505 m's højde).

Vi pakkede vorers vandregrej, og kørte op mod M. de Sus. Vejret var strålende.

For enden af vejen parkerede vi vores lækre hvide Dacia Duster, iførte os vores vandresko, og begyndte at vandre afsted på en bred sti/smal vej.

Ved indgangen til naturområdet var der et stort skilt som vi desværre glemte at photografere. Det viste en masse tekst på rumænsk med hvad der kun kan have været et masse advarlser mod alt muligt, og et billede af en bjørn!
Da vi havde gået lidt, dukkede der en "lille flod"/"stor å" op på vores venstre side, med stisystem. Der gik ikke længe før der viste sig en rutemarkering op mod en bjergtinde. (En rød trekant). Den fulgte vi selvfølgelig!

Underlaget var løst sand med mellemstore sten som man nemt kunne skvate i. Opad gik det i en jævn drabelig stigning. P.g.a. vores (Maries, red.) elendige kondi måtte vi stoppe op en del gange indtil vi blev godt varme i musklerne.

Undervejs på den 2 timer vandretur mod toppen kom der til tider frit udsyn over den underliggende dal og omkringliggende bjerge. Det var et smukt syn.

Undervejs fandt vi mange ekskrementer liggende på stien. Vi bedømte det til at være bjørneafføring. Det lugtede dog en lille smule som hestelorte, men ikke helt!

 Omsider nåede vi toppen af bjerget! Det var en stor sejr for os! Vi ignorede lugten af de mange bjørnelorte, og mystiske lyde i kratet omkring os, og nød den storslåede udsigt fra toppen af vores bjerg.

Efter at vi havde nydt vores sejrsstund gik turen nedad igen. Det var lidt halsbrækkende med alle de løse sten, men det lykkedes os at undgå at lemlæste os selv alt for meget.

Nede ved floden, kølede vi vores fødder ned i det iskolde vand. Det var lækkert. Jeg (Dennis) var tørstig, så jeg fyldte min tomme vandflaske og drak en liter af det velsmagende vand.

Vi valgte at tage den sikre vej over floden.¨

Med en god sund appetit kørte vi til en by kaldet Poiana Brasov for at inspicere den til en planlagt vandretur samt spa oplevelse dagen efter.
Her spiste vi en lækker aftensmad. Jeg fik suppe og pizza, Marie fik nogle sindssygt lækre minipizzaer med tomater på til forret og kylling med sesamfrø og kartoffelbåde til hovedret.

Til senere reference indtog jeg (Dennis) altså denne dag følgende: Æg, skinke, ost, kaffefløde, sandwich, kyllingesuppe, pizza med skinke, ost, champignoner, en liter flodvand.

Vi kørte hjem, og så lidt film i fjerneren (de synkroniserer tilsyneladende ikke udenlandske film i Rumænien), og gik i seng.
Jeg (Dennis) havde det ikke særlig godt. Jeg havde det meget varmt. Marie frøs. -Hmm..