Dag 4.

Onsdag morgen.
Jeg (Dennis) havde en dejlig nats søvn, uden kvalme, diaré, eller opkast. Dejligt :-)
Ved gårsdagens udflugt til et stort center i Brasov, var vi inde ved et apotek, hvor jeg snakkede med en engelsktalende ekspedient om mine problemer. Hun solgt mig nogle piller. Jeg tog første skud med det samme.

Idag planlagde vi at tage til en by kaldet Sinaia, som ligger ca. 40 km fra Bran, oppe i knap 2000 m's højde. Øv, det var en lækker by! Vi var begge enige om at det var dér vi skulle have boet. Tilpas aktivitet. Lifts direkte op til nogle bjergtinder. Gode indkøbsmuligheder. Fordømt! Nå, det må vi huske hvis vi igen skulle få lyst til at besøge Transylvanien...

Vi prøvede først at køre op til en af liftene i byen, men den virkede meget inaktiv, så vi fandt istedet et sted at parkere bilen, nede i byen. 3,5 Lei/timen.
Fra parkeringspladsen gik vi en tur op til et kloster. Det var et fint kloster. :-)

 

Marie prøvede selvfølgelig med det samme at købe et ikon af jomfru Maria *suk*.. Hun ombestemte sig heldigvis. Vi har ét ikon derhjemme, som min mormor har lavet. Det er rigtigt flot. Vi behøver ikke flere! :-)

Derefter gik vi ned til centrum af byen, og osede lidt i nogle tøjbutikker. Vi fandt ikke noget vi ville købe. Vi fandt dog et vaskeægte steak-house, american style! Den måtte vi lige prøve.. Vi bestilte nøjagtigt det samme: Smoked baby spareribs, med bagt kartoffel til. Det smagte ganske udmærket :-)

Klokken var nu ca. 16:30 om eftermiddagen. Vi gik op til en anden lift i byen, bag et hotel kaldet New Montana Hotel. Den lukkede kl. 17. Pis! Vi kunne selvfølgelig tage den op til toppen, og så vandre ned, men jeg var stadig mærket af min 24-timers virus (eller hvad det nu var), så det var jeg ikke klar til.

Oppe ved liften fandt vi en rigtig sød hund og kat. De så sørgelige ud. Hunden havde et hjerteskærende såret blik i øjnene. Den lignede lidt en schæfer, sikkert en eller anden form for blanding. Marie ofrede med det samme nogle gode kiks (det eneste føde vi havde på os, bortset fra en banan, som ingen af dyrene ville røre). Hunden huggede kiksene i sig med glubsk appetit.

Vi blev enige om at vi ville sætte os for at redde disse dyrs dag, omend bare for én dag. Vi gik ned i et supermarket, og købte en 5 kg pose hundemad, og en lille æske kattemad. På vej op til liften så vi vores hund nede ved en restaurant, frisk og frejdig. Vi blev lidt skuffede. Den havde tydeligvis narret os med sin tidligere så svage fremtoning. *fnys*
Vi gik alligevel op til liften, for om ikke andet så at give katten lidt mad. Da vi kom op, fik vi noget af et chok! Der stod vores hund jo! En tro kopi af den friske hund nede ved restauranten, bortset fra at den stadig så svag og ynkelig ud.
Vi skyndte os at skære hundeposen op, og hælde en ordenlig portion ud på vejen til den. Efter en del mistroisk snusen til maden (den havde tydeligvis aldrig fået sådan noget før), begyndte den at hugge det i sig. Ahh.. Det var dejligt at se :-)
Katten fik også en portion af kattemaden, men den snøftede selvhøjtideligt ad os, og svansede over til sin hundeven, og åd lidt af hundemaden. Jaja, maden lå til ham hvis han skulle komme ned fra sin høje hest :-)

Vi gik ned mod centrum igen (og gav også den frejdige hund en portion hundemad, som den kastede sig over), og fandt vores bil.

Vi kørte hjem til vores "elskede" Bran. Her ville vi tage en desert på et spisested, hvor der til vores overraskelse også var en 5-d biograf. (Ja, biograferne herovre er helt oppe i 5 dimensioner). Vi prøvede at se en af filmene, en 23 mínuter lang film, kaldet Haunted House, hvor man (i skikkelse af en kat) besøger et uhyggeligt hus, og blive jagtet rundt. Stolene hoppede og dansede, og man fik blæst luft i hovedet, nakken og fødderne. Det var super fedt!

Vi spiste hver især en isdesert, med kaffe/varm chokolade, og tog en film mere. Denne gang "Take me to the moon", hvor man fulgte tre fluer ombord på Apollo 11. Griner  :-)

Derefter tog vi hjem for at skrive blog, og komme lidt tidligt i seng inden morgendagens afrejse mod østkysten.

Så nemt skulle det åbenbart ikke gå! Tilsyneladende holdt vores hotelvært koncert for en større skare af mennesker! Aaaaargh! Det var virkelig en træls aften. Helt frem til 02:30 om natten lå vi og hørte på en eller anden rumænsk sanger, med konstant tung bas rytme, synge med overdreven gejst og udholdenhed. Manden var en skide maskine, for satan i helvede!! Jeg gik på et tidspunkt ned for at se hvad der skete. Hotelværten fik øje på mig, og nikkede og sagde "Too loud, too loud", og gik ind for at skrue lidt ned for lyden. Da han åbnede døren ind til festen, stod der en mur af ekstrem larm ind i hovedet på mig. Hold da helt kæft, folk derinde må helt sikkert have fået permanent høreskade.. Det hjalp marginalt, da han fik skruet lidt ned for lyden. Oppe på hotelværelset havde man stadig basvibrationer, og klagende, vibrerende rumænsk stemmerøst i ørene. At begrave hovedet i hovedpuden hjalp ikke en fløjtende fis. *suk*.

Til sidst, da musikken endelig stoppede, kunne vi falde i søvn. Det kommer idioten fandme til at høre for imorgen!